Jeg vil

Noget, som vi kristne særligt er optaget af i dag, er kristenlivets frugter. Det må kunne ses i vore liv, at vi hører Gud til. Troen må sætte spor.

Midt i det, kan du sidde og opleve et koldt, dødt og vanhelligt hjerte i dig, og være et taknemmeligt offer, når svøben svinges.

Du bøjer hovedet i afmagt, når det, der bør kendetegne en levende kristen, males op for dine øjne. - Her slår du ikke til. Frugterne er få eller forkrøblede, og villighed har du svært ved at sparke ind i dit træge og modvillige hjerte.

Du har ikke noget højere ønske, end at finde disse frugter i dit liv. Men det er som om, at jo mere du fokuserer på disse frugter og arbejder med villigheden til at blive et glad og frimodigt vidne for Jesus, jo mere umulig oplever du, at du er.

Den følelse er dybt forvirrende, og den lader dig bare tilbage med en dyb smerte af afmagt, fordi du slet ikke ser nogen udvej. Ind i det her er der ét vers, som har fået lov til at slå rod i mit liv. Et ord jeg har taget til mig, og som har sat både frugt og helliggørelse i sit rette perspektiv for mig.

Det er ordene fra salme 119, 32: "Ad den vej, du befaler, vil jeg løbe, for du har gjort mit hjerte frit" og i 1948 oversættelsen er det sat i følgende ord: "Jeg vil løbe dine buds veje, thi du har givet mit hjerte at ånde frit."

Det var ordlyden fra den gamle oversættelse, som bed sig fast hos mig, derfor tager jeg frimodig den frem her. Verset begynder med to ord, som har en klang af stor kraft i sig.

JEG VIL! - der er ingen slinger i valsen, ingen antydning af, at jeg burde ville - eller at jeg ville ønske, jeg ville. Nej her udtrykkes viljen uden tøven, og uden ord der svækker.

Og hvad er det så han vil?

Løbe Guds buds veje. - -

Nu skal du ikke tabe pusten. Men læse videre i verset. For der ser du villighedens årsag. Der står ikke, at jeg vil, fordi jeg har taget mig sammen, at jeg vil, fordi jeg burde, eller at jeg vil, fordi jeg formanes til det.

Nej, viljen drives indefra, og har en helt anden årsag: Jeg vil - thi du har givet mit hjerte at ånde frit. - - Hvad er nu det? - Jo, der hvor du glemmer alt om, hvad du skal og bør, og alt det, du forsøger at tager dig sammen til, dér kan evangeliet få lov til at tale friheden ind til dit hjerte, og løfte kravene af. Du ser, at ingen lov dømmer dig, at ingen gerning kvalificerer dig og ingen synd tilregnes dig. Her i nåden har du ikke nogen bange samvittighed, og dit hjerte ånder frit. Fra denne frihed i et liv sammen med Gud har kristenlivets frugt sit udspring. De springer ikke ude af kravene om, hvad du skal og bør.

Det er, når du står i denne frihed, du kan udbryde af hjertet: Jeg vil løbe dine buds veje, thi du har givet mit hjerte at ånde frit. - -

Tag en dyb indånding, og lad dette budskab synke ind i dit sind. Når du længes efter at bære mere frugt i dit liv, skal du ikke tage dig sammen og forbedre dig, men fordybe dig i hvad du ejer - synke ned i det eneste som kan give liv, lyst og kraft i dit ellers så kolde og modvillige hjerte.

Peder Mikkelsen